Job & karriere

Udlejningskonsulent til boliger i København og Nordsjælland

Har du flair for boliger, elsker du kundekontakt, og trives du i et job, hvor ingen dage er ens? Så er du måske vores nye udlejningskonsulent.

Vi søger en energisk og serviceminded kollega til at bistå med udlejning af boliger i København og Nordsjælland. Du har en passioneret tilgang til boliger, og du motiveres af at skabe gode oplevelser for både lejere og udlejere.

Hos os får du mulighed for at kombinere din interesse for ejendomme med din evne til at opbygge stærke relationer og matche den rette lejer med den rette bolig – lige fra små bylejligheder til store pragtvillaer.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Besvare henvendelser og koordinere fremvisninger
  • Guide lejere sikkert gennem hele udlejningsprocessen og give dem en god oplevelse
  • Indsamle information til kontrakter og andre relevante dokumenter
  • Vurdere nye boliger, følge op og klargøre alt til præsentation og udlejning
  • Præsentere boliger i vores netværk, på hjemmesiden og øvrige medier
  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer med både lejere og udlejere

Hvem er du?

  • Du har måske en baggrund som ejendomsmægler, men det vigtigste er ikke din titel – det er, at du brænder for at yde god service, har god energi og lyst til at gøre en forskel
  • Du er struktureret, selvkørende og kan jonglere mange bolde (og boliger) på én gang
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Du har en naturlig interesse for boligmarkedet og forstår, hvordan man skaber gode kundeoplevelser
  • Du møder folk med et smil og en professionel attitude
  • Du har kørekort og bil (kørsel godtgøres)

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag i en branche, hvor tingene går stærkt, og ingen dage er ens
  • Internationalt miljø med masser af kontakt med mennesker af alle nationaliteter
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et team af dedikerede kollegaer, der løfter i flok
  • Et job, hvor arbejde og fællesskab går hånd i hånd – fra dedikerede arbejdstimer til hyggelige frokoster i kantinen, fælles træning og sociale stunder på eller uden for kontoret

Hvis du har passionen for boligmarkedet og evnen til at jonglere mange bolde i luften, så er dette jobbet for dig. Send din ansøgning og CV til os i dag, og bliv en del af vores dedikerede team, hvor vi sammen skaber hjem for vores kunder.

Arbejdssted: Hørsholm

Kontaktinformation

Du bedes sende din ansøgning til

Elisabeth Siwiec von Staffeldt
es@comforthousing.dk

For yderlige information om stillingen, er du velkomme til at at kontakte Elisabeth på
tel: +45 26 22 74 78

Frist: 15. november 2025.
Ansøgninger behandles med diskretion. 

Uopfordret ansøgning

Hos Comfort Housing er vi i rivende udvikling, og vi er imødekommende over for nye, dygtige og engagerede kolleger, der vil være en del af vores hold. Har du interesse for boliger, og trives du i et job, hvor ingen dage er ens? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi modtager løbende uopfordrede ansøgninger – uanset om du har erfaring fra branchen eller kommer med en anden relevant baggrund. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, har drive og sætter en ære i at levere god service.

Send din ansøgning og dit CV til Elisabeth Siwiec von Staffeldt på es@comforthousing.dk, og fortæl os lidt om, hvem du er, og hvad du brænder for. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om at arbejde hos Comfort Housing

Hos Comfort Housing elsker vi boliger – og vi brænder for at skabe gode oplevelser for både vores lejere og udlejere. Vores hverdag er præget af energi, engagement og en passion for at gøre en forskel i en branche, hvor tingene går stærkt, og ingen dage er ens.

Hos os bliver du en del af et internationalt miljø med masser af kontakt til mennesker fra hele verden. Du får mulighed for både personlig og faglig udvikling – og for at blive en del af et team af dedikerede kollegaer, der løfter i flok og altid hjælper hinanden.

Vi sætter stor pris på fællesskabet – både i og uden for arbejdstiden. Vi nyder blandt andet hyggelige frokoster i kantinen, fælles træning og sociale arrangementer, hvor vi fejrer store og små succeser sammen.

Hos Comfort får du med andre ord et job, hvor arbejde og fællesskab går hånd i hånd – og hvor du hver dag bidrager til at skabe hjem og gode oplevelser for mennesker fra nær og fjern.

Tilmeld nyhedsmail