Har du brug for en midlertidig bolig i 3 mdr. – fra 1. januar til 31. marts 2026 i Charlottenlund? Her har du mulighed for at leje dette skønne og ugenerede hus midt imellem Dyrehaven og Bernstorffsparken i Charlottenlund. Huset er fuldt møbleret og spændende indrettet med flere forskudte niveauer og ligger roligt og tilbagetrukket med flot have og skønt lysindfald. Du bliver budt velkommen af rummelig entre, hall, åbent køkken-spisestue samt hyggelig stue med brændeovn og store vinduespartier mod haven. Øverst oppe er der soveværelse, badeværelse med brus samt kontor. Nederst finder du vaskerum samt badeværelse. Huset egner sig til et par eller den lille familie.