Her flytter du helt til tops på 5. sal hvor hverdagen leves med udsigt og badet i lys. Her bor du i smørhullet på Amager Strand, med over 50 m2 terrasse, havkig, få minutters gang til sand mellem tæerne, kajakture, hippe kaffebarer, microbagerier og alle hverdagens indkøb. Her er flere legepladser og grønne siddeområder i bebyggelsen. Egen privat p-plads i kælderen, kan tilkøbes for en merpris på 1.000 kr/mdr.
Lejligheden fordeler sig på rummelig entre, stort åbent køkken-stue område, med direkte adgang til den ene altan, stort badeværelse med brus og vaskesøjle, 3 gode soveværelser med indbyggede skabe. På øverste niveau finder du et åbent repos med glasparti og udsigt til området og adgang til den store tagterrasse, hvor der er mulighed for flere siddeområder, alt efter sol og vindretning. Øverste niveau kan også indrettes til kontor eller værelse. Denne lejlighed er for dig, der har brug for pladsen, lyset og kilometer af sandstrand, med lokalt byliv, tæt på by og metro.