Strandvejen 154, 1. sal, 2920 Charlottenlund

Eksklusiv og nyistandsat herskabslejlighed med bedste beliggenhed

Velkommen til en helt enestående lejlighed, beliggende på en attraktiv adresse i Charlottenlund – i det eftertragtede område lige efter Hellerup, hvor skoven møder Øresund. Her bor du med Charlottenlund Fort, Bellevue Strand og Café Jorden Rundt som nærmeste naboer. Fra lejligheden er der en skøn udsigt over vandet, og de naturskønne omgivelser indbyder til daglige gåture langs stranden, gennem skoven eller på de hyggelige stier omkring fortet. Skoven ligger lige bag ejendommen, mens havet breder sig foran dig. Lejligheden er gennemgribende nyistandsat med eksklusive materialevalg og en kompromisløs sans for kvalitet. Her er den klassiske herskabsstil nænsomt bevaret og kombineret med moderne komfort. Allerede ved ankomsten mødes du af en præsentabel hall, hvor de historiske detaljer er restaureret med stor respekt for ejendommens arkitektur. Boligen emmer af elegance med flotte stuklofter, høje paneler, sildebensparket og imponerende loftshøjde. De to lyse opholdsstuer har et fantastisk gennemgående lysindfald, og fra den store altan kan du nyde udsigten over Øresund og de skiftende farver på vandet året rundt. Lejligheden rummer to gode soveværelser, men kan nemt indrettes med et tredje værelse ved at anvende den ene stue som soveværelse eller kontor. Derudover disponerer boligen over en tagetage med et ekstra disponibelt rum, som er ideelt til opbevaring, hobby eller hjemmekontor. Praktiske løsninger er tænkt ind overalt med god opbevaringsplads og flere indbyggede skabe, som understøtter en funktionel hverdag uden at gå på kompromis med boligens æstetik. Dette er en bolig for den kvalitetsbevidste lejer, der ønsker en sjælden kombination af eksklusiv herskabsstil, moderne luksus og en uovertruffen beliggenhed mellem skov og hav – kun få minutter fra Hellerup og med nem adgang til både København og den smukke nordkyst.

DKK 55.000 

Lejlighed

218 m2

4 værelser

Nej

DKK 3.800

Straks

2-3 år

Information om boligen

Type
Lejlighed
Husleje
DKK 55.000 
Depositum
DKK 165.000
Forudbetalt husleje
DKK 0
Varme og vand
DKK 3.800
Lejeperiode
2-3 år
Ledig fra
Straks
Bopælsregistrering
Ja
Areal
218 m²
Værelser
4
Soveværelser
2
Badeværelser
2
Toiletter
1
Møbleret
Nej
Byggeår
1878
Opbevaring
2. sal/loft
Parkering
Ja
Kæledyr
Efter aftale
Elevator
Vælg type
Udeareal
To altaner
TV
Internet
  • Ovn
  • Kogeplade
  • Emhætte
  • Opvaskemaskine
  • Køle/fryseskab
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler

Har du spørgsmål til boligen?

Pernille Obling
Anders Vindahl Boesen
Camilla Maria G. Dahl
Lars Vindahl Andersen

Få besked om nye boliger