Charmerende patricia villa og fortryllende havestemning omkranser villaen på Kærmindevej som kan lejes fra 1. oktober for ca. 3 år. Du bliver mødt på fineste vis af en verden af farver og flora når du træder ind på matriklen. Magnolietræer, et væld af blomster og gamle frugttræer pryder haven og omkranser huset. Uderummet kan nydes i fulde drag fra hængekøjen eller på en af de mange terrasser omkring huset. Huset er i flere niveauer. Stueplan indeholder vindfang, entre og flot svungen trappe, køkken med fine toner og lysindfald. En hyggelig stor spisestue-stue med brændeovn og direkte adgang til træterrassen og haven. Hertil en nyere tilbygning i form af stue med højt til loftet og direkte udgang til endnu en træterrasse. De øvre plan indeholder soveværelse med indbyggede skabe og hyggelig altan med kig til haven og nabolaget, samt badeværelse, opbevaringsplads og øverst oppe et anvendeligt og disponibelt rum. Kælderen indeholder et stort anvendligt værelse, opbevaringsplads, bryggers med skabe samt et badeværelse med vaskefaciliteter.
Alt i alt en yderst stemningsfuld villa med central placering i Gentofte.