Pragtfuld villa i Humlebæk direkte til Øresund. Her kan du kan bo fuldstændig uforstyrret med 100% privat kyststrækning med bølgeskvulp og brise, mens du nyder udsigten. Denne formidable ejendom, danner rammen om uforstyrret luksus. Overalt er der smukke detaljer og gennemført stil og kvalitet. Du bliver budt velkommen via flot beplantet forhave, smuk glas-entre og hall med trappe til 1. sal. I stueplan er der stort åbent køkken, flere skønne opholdsrum: spisestue, opholdsstue, udestue -alle med udsigt til haven og havet, samt gæstetoilet og garderobe. På øverste plan er der mastersoveværelse med walk-in og udgang til skøn terrasse, 2 badeværelser, 2 gæsteværelser hvoraf det ene har balkon samt trappe/repos. I kælderplan er der grovkøkken, vinrum, vaskerum, flere opbevaringsrum samt udgang. Her er dobbeltcarport med 2 el-ladestandere, anneks/opbevaringsrum. Hele haven og skrænten er smukt anlagt og udnyttet med mange siddeområder. Uanset hvor solen står og vinden kommer fra, kan du finde et sted at nyde udsigten. På skråningen er der anlagt spændende glas-udestue hvor specielt ydersæsonerne kan nydes. Her er terrasse-dæk ovenover, der sammen svæver ud over skråningen med hyggelig rustik beplantning. Der er badebro og terrassedæk helt nede ved vandet. Fra huset kan du gå til Louisiana, Humlebæk Station, skoven, Sletten Havn, indkøb og specialbutikker samtidig med at København, kun er en køretur væk på under ½ time.