Flot og moderne lejlighed i hjertet af Lyngby med altan og egen parkeringsplads. Lejligheden er gennemrenoveret i lækre materialer og har en god planløsning med blandt andet stort åbent spisekøkken, lys rummelig stue, altan, badeværelse med brus, fordelingsgang og tre gode soveværelser hvoraf 1 er stort og 2 er mindre. Der er et skønt lysindfald og udsigt til store grønne træer. Ejendommen ligger roligt lige bag Lyngby Storcenter, ved siden af cafeer og hyggelige butikker samt i tæt afstand til Lyngby Station, skoler og daginstitutioner. Der følger egen parkeringsplads med bag huset.